"Der findes lys i mellem trækronerne"

Forældre til psykisk sårbare eller syge børn og unge

Hvad søger forældre ofte hjælp til?

At opleve at ens barn eller unge menneske mistrives, er sårbart eller bliver syg af en psykisk lidelse kan være meget svært og smerteligt.

Det kan være sårbarheder eller sygdom med mange forskellige udtryk som angst, depression, spiseforstyrrelse, autisme, ADHD eller andre diagnoser. Det kan også være, at barnet ikke har en diagnose, men at både forældre og skole oplever at barnet mistrives og har svært ved at have en almindelig hverdag.

Som forælder vil man helt naturligt have mest fokus på hvordan barnet har det, og være mindre opmærksom på sig selv, ens egne behov kommer bagerst i rækken af behov der skal dækkes. Man kan tænke, ”har jeg det mon selv ”dårligt nok” til at få hjælp, når mit barn har det dårligt”? Her er det vigtigt at huske, at for at man selv kan hjælpe en anden, kan det være nødvendigt selv at få hjælp og støtte til at blive ”stående”.

Alt for mange forældre udvikler selv stress, må sygemelde sig eller mister deres arbejde, fordi de er under et voldsomt pres meget længe, og oplever sig alene med det.

Forældre, jeg taler med, kan fortælle om, hvordan de kan føle sig magtesløse, fordi deres ellers velfungerende barn i løbet af kort tid ændrer adfærd, en adfærd de har svært ved at forstå og forholde sig til.

Forældre kan også fortælle om en hverdag med et ungt menneske, der er ramt af noget der minder om spiseforstyrrelse, og forældrene ved ikke, hvordan de skal forstå det eller handle på det. For nogle er deres unge menneske alvorligt syg, måske indlagt, og forældrene føler sig fortabte, magtesløse, ramt af skyldfølelse og føler sig rådvilde.

Ofte er forældre fyldt op af tanker og spørgsmål som:

• Hvad har jeg gjort, siden mit barn har så dårligt?
• Hvad er det, jeg og vi ikke har set?
• Hvordan kan vi nogensinde få vores normale liv tilbage?
• Som par ser vi helt forskelligt på det, og er uenige om hvad vi skal gøre.
• Hvad med vores andre børn, hvordan passer vi på dem?

Nogle forældre har brug for hjælp til at udholde og rumme, at deres unge menneske plages af selvskade, selvmordstanker og måske selvmordsforsøg. At opleve ens barn have så svære tanker kan ændre på hele strukturen og systemet i familien, og det kan på en måde komme til at efterlade forældrene handlingslammede og, helt forståeligt, meget angste og utrygge.

Som pårørende kan man blive bange for, at det man siger eller gør udløser flere selvmordstanker, eller forsøg, og det påvirker måden vi kan være sammen på. Det kan virke traumatiserende.

Forældre kan have brug for hjælp til:

• At få større indsigt i hvad der kan være på spil for deres barn eller unge menneske, der begynder at mistrives eller er syg.
• Hvordan de igen kan komme til at overskue en ellers kaotisk hverdag med et sygt barn.
• Hvordan de kan passe på familiens andre børn.
• At kunne dele og rumme svære følelser som magtesløshed, angst, utryghed, skyld og sorg.
• At få øje på de små skridt der sker, og få støtte til hvordan og hvilke nye der skal tages.
• At genopdage egne behov og grænser
• At forstå hvorfor man ikke nødvendigvis føler sig glad, selvom ens barn får det bedre.
• At få øje på hvilke drømme for fremtiden man selv har, og hvad der skal til for at de kan blive virkelige.

I akutte perioder kan der være brug for hjælp til:

• At turde dele tanker og følelser efter voldsomme oplevelser omkring ens barn eller ung.
• At få øje på alt det man gør, selvom man ikke selv oplever det.
• At bede om den hjælp man har brug for fra systemet.
• At få bedre overblik over retningen i en meget kaotisk periode.
• At holde fast i håbet.

Mine erfaringer

Gennem egne erfaringer og mine mange samtaler med forældre til børn med særlige behov, og forældre til alvorligt syge og indlagte børn ved jeg, hvad der kan være brug for hjælp til.

Jeg véd hvor meget ens liv er fyldt med svære bekymringer, følelser af stor magtesløshed, voldsom skyldfølelse og mange tanker om fremtiden. Rigtig ofte oplever forældre en stor sorg over at se deres barn eller unge menneske kæmpe med svære tanker, og de kan opleve at deres barn virker helt forandret.

Jeg véd hvor megen kropslig uro man kan opleve, hvordan éns krop og mentale tilstand er påvirket og er på konstant overarbejde. Jeg véd derfor også, hvor vigtigt det kan være, at man som forælder selv får hjælp til at kunne blive ved med at være under det store pres det er.

Meget ofte er familierne jeg møder, i et sygdomsforløb over længere tid. Mange forældre jeg møder har, på samme måde som systemet, deres fokus rettet mod dén der er ramt, men det er lige så vigtigt samtidig at prioritere hjælp og støtte til sig selv som forælder og resten af familien. At få den hjælp kan være med til, så godt som muligt, at holde fast i noget af det normale i hverdagen og livet, og det har betydning for, hvordan barnet/den unge kan komme sig.

En forælder sagde, ”min søn har fået det meget bedre, men jeg er ikke glad, og jeg er bange for at det ikke bliver ved med at gå godt.” 

Det giver rigtig god mening, at et nervesystem der har været så presset i lang tid, ikke med det samme kan komme i ro. Det er vigtigt at få hjælp til at holde fast i de nye gode skridt, og til at forstå hvorfor man reagerer som man gør.

Jeg kan hjælpe med:

Først og fremmest vil jeg hjælpe med at skabe mere ro i nervesystemet. Det kan både være gennem kropslige små øvelser, men også ved at hjælpe med at skabe overblik over en kaotisk hverdag, så det næste skridt, der skal tages, bliver mere synligt og overskueligt. Jeg hjælper med at få øje på de små skridt, dét er dem der er vejen til udvikling fremover.

Jeg kan hjælpe forældre med forløb i en meget akut fase, hvor dét der er brug for, er at hjælpe med støttende samtaler for at løse svære spørgsmål, der er på spil lige nu og her.

Mange forældre oplever en stor sorgfuldhed over, at deres barn eller unge menneske ikke kan leve et almindeligt liv med de fællesskaber de gerne vil. Det er så smerteligt at mærke sorgen, og for mange er det hjælpsomt at være sammen med nogen i den sorg. Det vi kan dele – kan vi hele. At være nysgerrig på sorgen kan hjælpe med til, at den bliver lidt lettere at bære.

I mange forløb kan forældrene have oplevelsen af, at deres barn eller unge menneske er blevet en anden, at de ”vidunderligheder” barnet havde tidligere ikke er der længere. Jeg hjælper forældre med at genopdage dét der for nu kan være skjult bag sygdommen, det er vigtigt at vi fortsat sammen kan være opsøgende og nysgerrige på det. Opdagelsen af ”vidunderligheder” og styrker hos barnet kan være med til at fremme heling både hos forældre og barn.

Jeg hjælper forældre med at arbejde med oplevelser og episoder, der har været i forløbet, oplevelser som nu påvirker deres hverdag på en svær og uhensigtsmæssig måde.

Forældre til psykisk syge børn og unge er som oftest i en hverdag, hvor deres egne behov konstant må vige for barnets eller andre børns behov. Med tiden kan man miste fornemmelsen af egne behov og grænser. Jeg hjælper derfor forældre med igen at opdage, mærke og undersøge hvilke behov de selv har, og hvilke behov og grænser de ønsker at følge, og hvilke det er muligt at følge lige nu.

At opleve tab af håb er helt almindeligt for de forældre jeg møder, og det er meget smerteligt. Jeg kan være et ”vikarierende håb” for nogle forældre, jeg bærer håbet for dem, til de igen selv kan bære det.

Mange forældre kan over tid miste eller glemme egne drømme for deres liv. Det kan være vigtigt og hjælpsomt at få hjælp til igen at mærke, at der ude i fremtiden stadig er drømme der kan vækkes, og et liv der skal leves.

Praktisk

For mange forældre kan det være svært at overskue eller i praksis at komme afsted til samtaler. Der kan i forvejen være mange ting at have overblik over, og derfor kan det være svært at få plads til sig selv.

Jeg tilbyder derfor at komme til dig/jer eller at tale sammen online.