Det kan være svært at forstå angst og psykisk sygdom.
At forstå angst, hvordan og hvorfor den begynder, er både svært og meget komplekst. Det er godt og vigtigt at vide, da både den der er ramt af angst, og de pårørende kan opleve mange svære følelser, og have mange bekymringer og tanker om hvordan den ramte kan få behandling og få det godt igen.
Jeg arbejder særligt med at hjælpe pårørende til mennesker med angst eller depression eller anden psykisk sygdom.
Jeg oplever mange pårørende, der selv udvikler mange symptomer på stress og angst, fordi de må leve med meget svære livsvilkår, over meget lang tid. Se mere om angst som pårørende her.
Vi har alle som menneske brug for at noget giver mening, og vi er derfor også optaget af, hvordan og hvorfor vi selv eller vores pårørende er blevet ramt af angst og hvorfor angsten fylder.
Pårørende til et menneske med angst gør sig mange tanker, både om hvad man gør for at give god støtte, hvordan man skal forstå angstsymptomerne, hvordan man kan tilgodese sit eget liv, og også hvordan man kan passe på familien. Helt automatisk går man igang med at tage ansvar og hjælpe.
Man kan tale om, at når angsten "flytter ind" hos nogen, breder den sig ofte i hele familien. Ikke nødvendigvis med de samme symptomer, men også som en del af den adfærd man kan få som pårørende, f.eks forældre til børn med angst.
,Man bliver optaget af hvad der trigger angsten, hvordan et angstanfald ser ud og påvirker barnet, og i mange tilfælde vil man gøre rigtig meget, og også alt muligt, for at undgå situationer der sender angsten afsted.
Når én i en familie rammes af angst, påvirker det alle i familien.
Som pårørende har man også brug for at forstå sig selv og sin egen rolle.
Psykisk sygdom er ikke nogens skyld
Psykisk sygdom er en alvorlig udfordring, der kræver støtte og forståelse, og det er vigtigt for mig at sige, at det ikke er nogens skyld.
Skylden kan ramme både den der oplever angst, og de pårørende kan også opleve en voldsom og invaderende skyld.
Både den der er ramt af angst og den pårørende, kan have brug for at dele deres tanker og følelser omkring skyld, at dele det med andre, kan gøre følelsen lidt lettere at bære.
Mange pårørende til børn med angst eller depression finder det nyttigt, og har brug for, at opsøge hjælp og information.
Det er vigtigt at vide og acceptere, at psykisk sygdom ikke er noget, man kan “tage sig sammen” over.
Angst er en alvorlig udfordring, - der er brug for forståelse
Angst er en kompleks og individuel oplevelse, og det kan være svært som udenforstående at sætte sig ind i.
Når man er ramt af angst, er det helt afgørende, at man føler at andre lytter, er nysgerrige og ikke dømmer én. Det vil være sådan, at andre ikke nødvendigvis forstår hvordan man har det. Det vigtige er dog oplevelsen af, at dem man betror sig til, gerne vil blive klogere på hvordan man har det.
Når man f.eks. fortæller om, at man er bange for noget, får hjertebanken, bliver svimmel eller fortæller om symptomerne man oplever, betyder det alverden at mærke andre gøre forsøg på at sætte sig i éns sted.
Kommunikation og støtte
Når man er pårørende til et menneske med angst, er det vigtigt at forsøge at rumme og at lytte til hvordan den ramte har det, og hvad de oplever. At lytte uden nødvendigvis at løse det, eller at være rationel, f.eks. "det behøver du ikke være bange for" .
Angst kommer ikke nødvendigvis med at udtryk vi forstår, eller som giver mening for andre.
Tal med den angstramte, når angsten ikke er i det røde felt
Det er vigtigt at tale med den angstramte når vedkommende ikke er midt i angsten. Det er når der er ro på, at det kan være mest hjælpsomt at tale med den der oplever angst. Det fremmer følelsen af tryghed og ro, at andre gør sig umage med at være nysgerrige på hvordan angsten opleves. At man lytter fra det sted, hvor man ikke skal forstå hvordan vedkommende har det, men anerkender og lytter uden at dømme.
Som pårørende kan det være rigtig svært og føles næsten umuligt, ikke at blive revet med af den angst ens kære er midt i.
Lyt aktivt og uden at dømme
For at kunne dele sine oplevelser med angst, er det vigtigt at skabe et tryghed, en atmosfære hvor den angstramte føler sig set og hørt.
At lytte aktivt uden at dømme betyder, at man stiller åbne spørgsmål og udviser interesse for hvad den anden oplever. At man heller ikke vurdere om det vedkommende fortæller er godt eller skidt, eller på anden måde kommer med en bedømmelse af det. Anerkendelsen af, at det må være svært at være i er hjælpsomt.
Undgå at stille spørgsmål eller give råd, der kan føre til, at den angstramte føler sig presset.
Spørgsmål der kan være gode at stille kan f.eks. være:
Hvordan tror du det vil være hvis vi gør...?
Vil det være bedre for dig hvis jeg hjælper dig med...?
Vil du prøve at beskrive for mig hvordan du oplever det?
Er det vigtigt at vide hvad der fremkalder angsten?
Som mennesker er vi søgende på hvordan vi skal forstå os selv og andre, og vi leder derfor ofte efter årsager.
Angst er meget individuelt, og for nogle er det helt åbenlyst hvornår de rammes af angst, feks et angstanfald. Det kan være i forbindelse med eksamen, at flyve, eller noget helt andet. Måske oplever de kun angsten ved disse helt særlige situationer.
Rigtig mange mennesker med angst oplever dog angsten mere diffus. At de ikke kan se en sammenhæng i hvornår den kommer, og for en del kan angsten følge dem hele tiden som en indre uro.
Det de har til fælles er, at der bag angsten gemmer sig noget andet, tanker, følelser og mønstre som sender angsten afsted. Det er meget vigtigt at man bliver klogere på hvad det handler om.
Der kan være brug for at søge hjælp til god behandling f.eks. psykoterapi, så vedkommende igen kan få en følelse af at kunne gå ud i verden uden angsten.
Hjælp den angstramte til at udvikle coping-strategier
Det kan være godt og støttende at hjælpe den angstramte i at udvikle forskellige strategier. Det er ikke sikkert man selv kan gøre dette, men med hjælp fra f.eks. en behandler kan man være støttende.
Coping-strategier kan være forskellige terapeutiske teknikker, mindfulness og åndedrætsøvelser.
Støt den angstramte i at praktisere disse teknikker, og til at finde ud af hvad der virker bedst for dem.
Trække vejret roligt og fokusere på nuet kan hjælpe med at reducere angsten.
Hjælp den angstramte til at overvinde sin angst
Støt den angstramte i at tage små skridt mod at overvinde angsten
Støt den angstramte i at tage små skridt mod at overvinde angsten.
Dette kan inkludere at udfordre angsten i små skridt og at finde nye måder at håndtere situationer, der kan fremkalde angsten.
Det kan være godt at vide, at angsten kan være meget kraftfuld, og at det derfor er helt ok, og en god ide, netop at tænke i små skridt, så det bliver nemmer for den ramte at overskue.
Hellere små skridt end ingen.
Fokuser på at støtte den angstramte, ikke angsten
Uden at ville det, kan man komme til at støtte angsten mere, end den der er ramt. Når man har angst kommer man ofte til at undgå det der fremkalder angsten, eller det man tror fremkalder den.
Som pårørende måske forælder, kan man komme til at gå med i denne undgåelse, både for at beskytte den der er ramt, eller fordi man ikke selv har overskud til det der kan udvikle sig.
Som pårørende er det helt naturligt at man kan komme til at gå med angsten, det sker ofte nærmest uden at man selv bemærker det.
Det er vigtigt at huske, at angsten er et symptom på et underliggende problem, og at den angstramte har brug for hjælp til at blive klogere på hvad der udløser angsten, og til hvordan vedkommende kan bringe sig selv i ro igen.
Undgå at vedligeholde angsten
Som pårørende kan man komme til at vedligeholde angsten
Mange pårørende oplever, at de selv bliver ængstelige eller udvikler angst eller depression. Det er helt forståeligt, da man som pårørende ofte er under pres i meget lang tid, og også kan opleve svære episoder med den man er tæt på, og som også kan være meget afhængig af én.
Hverdagen sammen et barn eller ung der har angst, bliver ofte præget af hvad der er muligt, og på den måde, kan man, uden at ville det, komme til at vedligeholde angsten.
Vores reaktioner kan være forskellige når vi er i alarmberedskab. For nogle kan det betyde, at de trækker sig tilbage, og tilpasser sig det den syge har brug for. Man kan sige, at angsten får én til at lukke ned for det man gerne selv vil, og istedet får man fokus på at undgå at der opstår en ny svær eller ubehagelig situation. Andre bliver mere konfronterende feks i forhold til dem der gerne skulle hjælpe én, hvilket kan udløse flere konflikter eller svære situationer.
Det kan være vigtigt at få øje på, hvordan man selv som pårørende reagerer på angsten, både hos den ramte og hos sig selv.
Hjælp den angstramte til at få øje på de små fremskridt.
Jeg oplever tit, at pårørende har svært ved at få øje på hvad der kan hjælpe, eller at de faktisk hjælper den der er ramt.
For den der er ramt af angst, kan hverdagen være blevet begrænset, og måske er de mere isoleret end de var tidligere. Det kan være svært for dem at se både de små fremskridt der sker, eller at have en mere almindelig hverdag.
Det kan derfor være meget vigtigt, når man står ved siden af, at hjælpe med at gøre så meget af det almindelige som overhovedet muligt. Også selvom det er ret små ting. i det hele taget er det vigtigt her, at tænke i de små skridt.
Hjælp den angstramte til at huske hvad vedkommende holdt af tidligere.
Tal med den ramte om hvad der var rart før angsten kom, og om hvad der kan være vigtigt at komme til at kunne igen.
Som pårørende kan det være godt at vide, at det er godt at hjælpe med at "holde fast" i det almindelige, det er en større støtte end man tror.
Søg hjælp og støtte
Støt den angstramte i at søge professionel hjælp
Støt den angstramte i at søge professionel hjælp, hvis nødvendigt.
Dette kan inkludere at opsøge en praktiserende læge eller en psykolog.
Søg selv som pårørende hjælp til at kunne blive ved at stå ved siden af den der er ramt af angst.
Man kan søge hjælp både hos en psykolog eller terapeut, eller hos foreninger, f.eks. Bedre Psykiatri, der er en forening for pårørende.
Hvordan passer man på sig selv som pårørende?
Sørg for at få nok hvile og selvomsorg
Noget af det sværeste som pårørende, er at passe på sig selv. Og hvad vil det sige?
Der er brug for flere forskellige ting for at kunne passe på sig selv. Jeg vil nævne nogle af dem her:
Viden om angst kan være hjælpsomt. Dog skal vi huske, at alle er forskellige, så det er individuelt hvordan angst opleves.
For mange pårørende er det godt at dele sine oplevelser med andre der står i noget lignende.
Der er rigtig vigtigt med hvile, - godt at huske at man har lov til at gøre det man har behov som pårørende.
Når man er pårørende, har man også lov at leve sit liv så godt som muligt, selvom ens kære har det svært.
Det er med til at vise den ramte, at der er noget andet ud over angsten, og med til at holde fast i håb for bedring.
