Traumer
Der kan være forskellige måder at beskrive eller forstå et traume på, og der er mange måder at tale om og behandle traumer på. Min tilgang til traumer og behandling tager udgangspunkt i den narrative tilgang, og jeg læner mig op af flere teoretikeres måde at definere traumer på.
Traume er en begivenhed, der overvælder nervesystemet og ændrer den måde, vi behandler og husker minder på. Traumer er ikke historien om noget, der skete engang, men det aktuelle aftryk af den smerte, rædsel og frygt, der bor i mennesker. (Bessel Van Der Kolk 2019)
Hvordan kan man mærke traumer?
Traumer mærkes ofte ved en ekstra sårbarhed i forskellige situationer.
Måske oplever man angst eller ængstelighed i særlige situationer, måske får man en lammende fornemmelse i kroppen, hvis nogen hæver stemmen. Det kan være, man har svært ved at være sammen med mange mennesker eller på store steder, hvor man ikke føler man nemt kan komme væk.
Når jeg arbejder med traumer, er mit fokus ikke nødvendigvis på selve fortællingen af hændelsen, men mere på hvilken virkning hændelsen, eller det man har været i, har på ens liv i dag. Hvilken effekt har det fået på ens måde at være i verden på, og hvordan påvirker det de beslutninger man tager i sit liv.
Et traume kan også beskrives som et åbent psykisk sår.
Et åbent sår vil kunne forstyrre vores måde at agere på sammen med andre, da vi ofte vil passe ekstra på ikke at blive ramt på det sårbare sted. Et traume kan have stor påvirkning på eller indflydelse på vores liv og hverdag, og på hvilke beslutninger vi tager i livet.
Når jeg arbejder med pårørende til psykisk syge børn og unge, har en del pårørende så voldsomme oplevelser med sig, at de kan have reaktioner der ligner traumer eller kan sætte sig som traumer. Voldsomme – livstruende situationer eller episoder, der sætter et aftryk, og som hæmmer ens måde at være i verden på. De forandrer måden man er forælder på, måden man er søskende på, og i det hele taget får de en stor påvirkning på livet.
Man kan tale om traumer af enkeltstående hændelser, f.eks. en bestemt hændelse som overfald, ulykke, eller på anden måde en voldsom hændelse af usædvanlig karakter.
Man kan også tale om traumer af gentagende hændelser - tilknytningstraumer, f.eks. en opvækst med omsorgssvigt, at være ladt alene i længere tid og/eller følelsesmæssig ustabilitet hos omsorgspersoner.
Traumer kan have betydning for måden vi ser os selv på i dag, og måden vi forstår vores egen fortælling. Nogle siger, at traumer slår nuancer ihjel og med det menes, at traumer kan gøre at vi på nogle områder kan opleve situationer med færre nuancer. Det kan betyde, at måden vi fortæller om os selv på kan have færre nuancer.
Når jeg arbejder med traumer, er jeg derfor meget optaget af at hjælpe med at få gjort fortællingen langt mere nuanceret, end den umiddelbart kan opleves. Når ens nervesystem er blevet overvældet af noget meget voldsomt eller svært, påvirker det også ens kropslige reaktioner. I samtalerne vil jeg have øje for både det vedkommende fortæller, men også hvilke reaktioner og mærkninger der kan være kropsligt. Det er måden at hjælpe nervesystemet, kroppen og sindet til mere ro.
I samtalerne vil jeg have øje for, hvordan man har oplevet sig selv i det oplevede. Hvordan reagererede man i situationen, altså hvilken respons har man haft. Mange vil sige at de ikke reagerede i situationen, men vi har alle en eller anden form for respons, også selvom den har været på tankeplan. Det er både hjælpsomt og helende at opdage disse responser.