Forstå selvmordstanker
At være pårørende til en person der har tanker om selvmord, er at være et meget svært sted, og er en stor belastning.
Måske har du prøvet at stå i en situation hvor din datter eller søn taler om selvmordstanker. Man rammes af stor angst, og føler sig fuldstændig magtesløs...
I mit arbejde med pårørende, ofte forældre, til mennesker med en psykisk sygdom, møder jeg mange der oplever, at deres kære har kortere eller længere perioder med selvmordstanker.
Det er rigtig vigtigt som pårørende, at få viden og lidt indblik i, hvordan man både kan støtte, men også hvordan man kan forstå selvmordstankerne.
Umiddelbart kan man undre sig over, hvordan man kan forstå selvmordstanker, men jeg har ofte talt med mennesker der har selvmordstanker, og som fortæller om, hvordan tankerne godt kan være der, uden at de er presserende. Det handler blandt andet om, om det er tanker man kan tage afstand fra, eller om tankerne er et sted, hvor man er mere planlæggende omkring dem.
Når jeg taler om støtte og viden, er det ikke for at pårørende skal være de primære hjælpere, eller skal være dem der risikovurderer. Hvis et menneske er voldsomt plaget af selvmordstanker, er det vigtigt at personen får professionel hjælp. Den nødvendige hjælp er helt afgørende her.
Det er vigtigt som pårørende at få viden og indblik i, hvad selvmordstanker kan handle om.
Viden kan være med til at berolige pårørende til en person med selvmordstanker.
En selvmordstruet person, har brug for hjælp, f.eks. fra egen læge, eller anden professionel.
Selvmordstanker kan være tegn på anden underliggende sygdom, f.eks. bipolar sygdom eller anden psykisk lidelse.
Selvmordstanker kan komme og gå.
Det kan være meget svært som pårørende, at forestille sig hvordan selvmordstanker kan komme og gå, og at de kan variere i styrke. Mange pårørende oplever tankerne som en konstant trussel, og det gør at nervesystemet kan være i konstant alarm.
Selvmordstanker kan komme og gå, og kan opleves af nogen, som en udvej, der kan gøre en svær tid lidt lettere at være i. Tanken om, at kunne vælge livet fra hvis det bliver for svært, kan hjælpe én til at kæmpe videre lidt længere.
At have tanker om at tage sit eget liv, kan forstås på flere måder. Som en udvej ud af noget meget smerteligt, måske en depression, fortvivlelse over ikke at få det bedre, men er ofte ikke et vedvarende ønske om at ville væk fra livet.
Det kan være vigtigt og godt for dig som pårørende at vide, at der er flere nuancer i disse tanker.
Det kan være vigtigt for pårørende at forstå, at tankerne ikke nødvendigvis, og faktisk ret ofte, ikke ligger tæt op ad en forestående handling, som et selvmordsforsøg er.
Selvmordstanker vil dog oftest være et udtryk for, at den ramte har det rigtig svært og er presset, og det rigtigt svære er, at opdage og reagere tilpas og i tide.
Husk altid, at hvis du, eller én du kender har selvmordstanker, kan man ringe til Livslinjen på 70201201, de har åbent hver dag fra kl.11-17
At tale åbent om selvmordstanker.
For at reagere tilpas og i tide, er det nødvendigt at kunne tale åbent om hvordan den ramte har det.
For de fleste mennesker i denne situation er det rigtig svært.
Det er svært for den der er ramt, og mange fortæller om, at de ikke vil fortælle om tankerne, fordi de ikke vil gøre deres pårørende bekymrede.
De pårørende fortæller om, at de ikke tør tale med deres kære der er ramt, fordi de er bange for at gøre selvmordtankerne værre, og i værste fald være medvirkende til et selvmordsforsøg.
De fleste pårørende jeg møder, er bange for at tale om tankerne, og det kan fx medføre tvivl om, hvordan de skal tale om dem. Læs her om, hvordan en forælder op
Selvmordstankerne har stor magt i en relation og familie.
Det giver rigtig god mening, og er helt naturligt, at der ofte sker en form for magtforskydning, hvor alle i familien bliver bange og utrygge.
Man kan tale om, at selvmordstankerne får en stor magt i familien, og kan komme til at ændre på alles adfærd. At det man ellers ville gøre som forælder eller anden pårørende, på en måde "forstyrres" af tankerne, så man nu tilpasser det man siger og gør, efter sin frygt.
Den der er ramt af selvmordstanker, kan også selv være bange for tankerne, og for om vedkommende kan tage afstand fra dem. På denne måde kan man, helt uden at ville det, komme til at påvirke hinanden i familien, med selvmordstankerne som omdrejningspunkt.
Som forælder eller anden pårørende, er det helt forståeligt, at man oplever stor bekymring og fortvivlelse, og mange føler en ensomhed som pårørende.
Skab trygge rammer til at tale med et menneske med selvmordstanker.
For at kunne skabe de bedste forhold overhovedet at tale med den ramte i, vil det være nødvendigt at man selv som pårørende føler sig så rolig som muligt i situationen.
Det kan være rigtig svært at være i ro med noget der er så svært. Man skal på en måde finde en vej mod lyset gennem dis og tåge.
Måske virker det som en frygtelig hemmelighed man har imellem sig, fordi alle er bange for at tale om det. Måske har éns pårørende haft et selvmordsforsøg, hvilket er en kolossal belastning og skaber stor angst.
Man kan være meget i tvivl om hvordan man både kan leve sit eget liv og hvordan man bedst yder støtte til sin pårørende.
Det er dog en farlig myte, at man, ved at tale om selvmordstanker, får en anden til at begå selvmord.
Det handler meget om måden at tale sammen på.
Når jeg hjælper pårørende til et menneske med psykisk sygdom, hvor selvmordstanker og selvmordsforsøg er en del af sygdommen, fortæller de ofte om den bekymring og angst de er fyldt af. Hvordan det præger deres adfærd, og hvor svært de synes det er at tale om tankerne.
Vi taler sammen om, hvordan man både kan forstå sig selv og den ramte, og hvordan man kan åbne op for at tale sammen om det.
Jeg hjælper den pårørende med at blive klogere på, hvordan man kan forstå selvmordstankerne, med øje for, at det naturligvis er ganske forskelligt fra menneske til menneske.
Vi taler om, hvordan man kan tale fra et nysgerrigt sted, så den ramte kan opleve sig hørt og anerkendt, og kan opleve, at man som pårørende godt kan "holde til" at høre om tankerne.
Det er vigtigt, for at kunne hjælpe, at man kan nå frem til at tale om, hvad der kan være hjælpsomt for at få svære tanker til at falde til ro igen.
Jeg taler med den pårørende om, hvordan man kan være ved siden af den ramte, og at kunne hjælpe med at finde ud af hvor akutte eller presserende tankerne er, om man kan hjælpe ved at tale om dem, eller man skal hjælpe vedkommende til akut professionel hjælp.
Som pårørende er det vigtigt at kunne være i ro med at tale med den ramte.
Det vil være helt naturligt, at man kan have brug for at søge hjælp til, hvordan man kan stå ved siden af som pårørende.
Selvom man føler det kan være svært at spørge ind til selvmordstankerne, kan det være meget hjælpsomt for den ramte.
Viden og forståelse, kan hjælpe på den bekymring man har som pårørende.
Der kan være megen angst forbundet med ikke at vide hvor presserende tankerne er, og det kan derfor være afklarende, også selvom man får sin bekymring bekræftet.
Hvad gør man, hvis éns kære er akut selvmordstruet?
Måske du har oplevet, at én du er tæt på, har været akut selvmordstruet.
Det er helt naturligt, at man som pårørende kan rammes af voldsom angst, bekymring og magtesløshed, og være meget i tvivl om hvordan man skal håndtere situationen.
Det bedste er, hvis man kan samarbejde med den ramte om at søge hjælp, og at man kan få vedkommende til at tage imod hjælpen.
Det er vigtigt hvordan man får talt med den ramte om situationen. At vedkommende kan mærke, at man forsøger at forstå de mange svære følelser af smerte og fortvivlelse vedkommende oplever, og at man derfor gerne vil hjælpe med at finde den rette hjælp.
Nogle pårørende oplever, at den selvmordstruede siger, at vedkommende ikke ønsker hjælp eller behandling, og ikke vil henvende sig til professionelle, fordi vedkommende ikke kan overskue sit liv og hele situationen.
Ønsker den selvmordstruede ikke at modtage hjælp, må man som pårørende søge hjælpen for vedkommende. Man må ringe til lægen eller henvende sig i psykiatriens skadestue for at søge rådgivning.
Det er meget vigtigt, at du som pårørende får hjælp efterfølgende. Der er brug for, at du får talt om hvad der skete, får hjælp til at forstå din kære og dine egne reaktioner. Det er en voldsom belastning at stå i, og éns nervesystem kan have brug for hjælp til at falde til ro igen.
Forsøg at være i ro og tal anerkendende og forstående til den ramte. Tænk på, at roen kan være hjælpsom for vedkommende.
Hurtig professionel hjælp kan være afgørende, hvis éns kære er selvmordstruet.
Samarbejd så godt som muligt med den ramte, om at få hjælp. Motivér vedkommende til enten selv at henvende sig, eller spørg til, om du må hjælpe med at henvende jer.
Ønsker ens kære ikke at få hjælp, må man selv opsøge hjælp og rådgivning hos professionelle.
Det er lige så vigtigt at du får hjælp som pårørende, at få talt om hvad der skete.
Som pårørende vil det helt naturligt skabe meget stor usikkerhed, og tanken om truslerne kan forårsage,, at man kan føle sig i konstant alarmberedskab.
Hvad gør man, hvis éns kære forsøger selvmord?
Oplever man, at et menneske tæt på én forsøger selvmord, oplever man som pårørende en voldsom angst, og lever i en voldsom belastning i et godt stykke tid.
Man kan være præget af tanker om, hvad der kunne være sket, hvad man ikke selv så, om man skulle have handlet anderledes, og mange andre svære tanker og følelser, der kan være meget voldsomme.
Mange pårørende rammes af svære følelser af skyld og angst, som de i en periode kan have svært ved at få til ro igen.
Måske er man tæt på vedkommende der er ramt, og er derfor tæt på, da vedkommende forsøger at tage sit liv.
Måske hører man om det bagefter, og der kan opstå stor usikkerhed om, hvordan man kan opdage det, hvis en lignende situation igen skulle opstå.
Et selvmordsforsøg er en akut krise, hvor der er brug for at opsøge hjælp fra professionelle med det samme.
Man skal kontakte en psykiatrisk skadestue, som kan hjælpe én med rådgivning, og med hvad der skal ske.
Det er meget vigtigt, at man også som pårørende får hjælp til at bearbejde så voldsom en oplevelse det er, at éns kære har forsøgt at tage sit liv.
Professionel hjælp og ressourcer?
Når man står tæt på én der har selvmordstanker eller har forsøgt at tage sit liv, er der brug for hjælp til at håndtere situationen bedst muligt. Nogen at spørge til råds når man er bekymret. Både spørge til behandling, og i det hele taget hvor man selv, og den ramte skal henvende sig.
Læge, psykolog og socialforvaltningen kan tilbyde hjælp og rådgivning.
NEFOS – Netværket for selvmordsramte kan også tilbyde støtte og rådgivning
Psykiatriens skadestue kan være en mulighed for akut hjælp, og har åbent døgnet rundt.
Husk dig selv som pårørende, du har også brug for hjælp.
Som pårørende er det SÅ vigtigt at du husker selv at få hjælp, hvis du er tæt på et menneske der har selvmordstanker eller har forsøgt selvmord.
Man kan føle at det forandrer livet for én, og man kan have svært ved at forestille sig at komme i ro igen.
Nogle kommer til at holde det som en frygtelig hemmelighed i familien, både for at passe på sig selv og den ramte. Men det er en stor belastning at gå med selv.
Opsøg hjælp enten hos en psykolog, psykoterapeut eller f.eks. en gruppe med andre i samme situation.
