Forståelse af psykisk sygdom
Hvad er skizofreni?
Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, der som regel tidligst bryder ud i de sene teenageår. Det er kun ganske få børn, der får diagnosen skizofreni.
Der kan være forskellige former for skizofreni, herunder paranoid skizofreni, og flere forskellige måder sygdommen kan vise sig på. Det kan derfor indimellem være svært at stille diagnosen, da den både kan bryde ud ved at komme snigende over længere tid, og bryde ud meget pludseligt f.eks. ved en dramatisk hændelse eller misbrug.
At stå ved siden af som pårørende er ofte svært.
Når man står ved siden af som pårørende, kan man opleve at personen får det tiltagende dårligt, man oplever at der sker forandringer med personen, måske ligner det angst, depression, tankeforstyrrelser og i det hele taget tristhed. For nogle vil det måske bryde ud som en psykose, med hallucinationer og vrangforestillinger. En del af disse forestillinger kan være, at personen føler sig forfulgt, det kan være det handler om paranoid skizofreni.
Der kan være en del tidlige tegn på sygdommen, som også ligner andre psykiske lidelser, og det kan derfor tage lidt tid at finde frem til den rigtige diagnose og den rigtige behandling.
For nogle mennesker med skizofreni, vil der være brug for hjælp fra psykiatrien.
For nogle mennesker med skizofreni, vil der være brug for indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, hvor man kan hjælpe med behandlingen, samt hjælpe med at forstå symptomerne f.eks. ved psykoedukation.
I psykiatrien vil man kunne hjælpe både den ramte og familien, f.eks. forældre, med at forstå sygdommen, med rådgivning og behandling af den ramte, herunder medicin og samtaleterapi.
I perioder med psykoser, kan der være brug for megen hjælp, og når man får det bedre, kan egen læge være mere med i behandlingen. Det er vigtigt, at der er fagpersoner der kan hjælpe med at støtte den med psykisk sygdom bedst muligt.
At være pårørende.
At være pårørende, uanset om man er forælder, søskende eller på anden måde familie eller nær relation, kan opleves både udfordrende og opslidende.
Man kan opleve sig magtesløs, være plaget af skyld og selv opleve at blive ængstelig og angst for hvad der sker. Pårørende kan have brug for at dele og forstå de mange følelser de kan gribes af, samt hvad deres rolle og forventninger kan være, i forhold til den der er ramt.
Jeg har særlig erfaring med at hjælpe pårørende til mennesker med psykisk sygdom eller sårbarhed. Uanset om det er skizofreni, angst, depression, bipolar lidelse eller hvilken diagnose der er tale om, er man som pårørende ofte under pres i lang tid, for nogle gennem mange år.
Symptomer og tegn på skizofreni
Når man har skizofreni, vil almindelige symptomer være:
- Hallucinationer
- Vrangforestillinger
- Tankeforstyrrelser, tankemylder og forstyrret sprog
- Uro og problemer med at sove.
- Depression og angst.
- Problemer med at sortere sanseindtryk.
- Forandringer i følelseslivet, indadvendthed.
- Svært ved sociale kontakter, isolation.
- Manglende sygdomserkendelse.
Hvordan påvirker det dagligdagen, at man har skizofreni?
Når man har skizofreni, vil det som regel påvirke ens dagligdag, men det kan være og opleves på mange forskellige måder. For nogle er hele deres liv lavet om, de har svært ved at få en almindelig hverdag til at fungerer, og har brug for meget hjælp og støtte, både af behandlere og familien.
Måske må man være indlagt på psykiatrisk afdeling i længere tid, fordi man er forpint af at hører stemmer, har vrangforestillinger og paranoia, og måske er der øget risiko for selvmordsforsøg.
At skulle modtage megen hjælp fra andre, kan påvirke éns følelse af selvstændighed og selvrespekt.
Andre med skizofreni oplever, at det i perioder er svært, måske fordi de rammes af psykoser og må have behandling mere akut, mens de i andre perioder har det godt og kan gøre meget af det de vil.
Nogle vil opleve, at sygdommen falder mere til ro igen, hvilket får den betydning at man har overskud til at tage uddannelse, have et arbejde og opleve at kunne have et almindeligt liv igen.
Livet som pårørende
Hvordan påvirker skizofreni pårørende?
Det er svært og hårdt at være pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Man kan rammes af følelser som magtesløshed, sorg, angst og frustration, når man ser hvordan sygdommen påvirker ens nærmeste. Måske er man forælder til en ung, måske er man søskende eller anden nær familie.
Mange pårørende oplever at stå meget alene.
Mange pårørende har oplevelsen af at stå meget alene, både i forhold til at hjælpe med behandlingen i psykiatrien, og i forhold til at dele oplevelser med, og få forståelse fra familien og netværket.
De oplevelser man kan have, kan det være svært for andre at forholde sig til, det kan være svært at skulle fortælle om, og måske forstår andre ikke, hvad man har mest brug for.
Fordi det kan være svært at dele og fortælle om de vanskeligheder man står i, er der mange pårørende der kommer til at isolere sig, eller trække sig fra de sociale sammenhænge de ellers var i.
Er man forælder til et ungt menneske med skizofreni, kan det være rigtig svært at finde sin plads i forhold til hvilken rolle man skal have. Man vil gerne både hjælpe og støtte, men det kan være svært at vide, om man gør for lidt eller for meget.
Unge med skizofreni oplever også en naturlig lyst til at løsrive sig.
Mange unge vil, helt naturligt, gerne løsrive sig fra forældrene, og ønsker derfor at gøre mere selv, end forældrene oplever de kan, det er en naturlig proces.
I den forbindelse oplever nogle forældre, at deres unge ikke længere ønsker at give deres samtykke til at forældrene informeres eller inddrages i behandlingen, det kan være både dilemmafyldt og smerteligt at opleve.
Pårørende kan være påvirket af tanker og følelser som:
- Tanker om fremtiden, både for sig selv og den syge.
- Angst for hvad der sker.
- Føle sig isoleret - en følelse af at leve parallelt med resten af samfundet.
- Føle sig magtesløs
- Være sorgfuld over at opleve sin kære have det svært, og ikke kunne udleve sine drømme.
- Have svært ved at holde fast i håbet.
- Det er SÅ vigtigt at pårørende får hjælp til at bearbejde tanker og følelser, og måske oplevelser de har haft gennem sygdomsforløbet.
Hvordan hjælper man bedst den der er ramt, hvis de isolerer sig?
En del pårørende til mennesker med skizofreni kan opleve, at den syge har det så dårligt i perioder, at de trækker sig væk fra deres sociale liv. Det kan være svært at være vidne til, og rigtig svært at vide hvad man skal gøre. Her er hver enkelt situation forskellig og individuel.
Det kan dog være godt og vigtigt, at man kan blive ved med at holde bare en lille kontakt, en kontakt hvor man er varsom med ikke at blande sig, eller ytre sin mening. Lidt kontakt er bedre end ingen.
Hvis kontakten er meget svær og sparsom, vil det særligt handle om, at give sig til kende, og vise at man stadig er der, og gerne vil holde kontakten, også selvom det kun er én selv som pårørende der vedvarende må tage initiativ.
- Pårørende kan hjælpe, ved at være åbne og imødekommende over for personen med skizofreni.
- Sænk forventningerne til samvær i svære perioder.
- Det er vigtigt som pårørende, at være tålmodige og forstående, når personen med skizofreni har det svært.
Kommunikation og støtte
Sænk forventningerne og tag kontakt fra det nysgerrige sted.
Det er vigtigt, og også indimellem svært, at kommunikere, når éns pårørende har det rigtig svært.
At tale fra det nysgerrige sted, kan hjælpe begge parter til at holde fast i kontakten.
Man kan vise at man godt forstår at den ramte er et svært sted, og hvis vedkommende f.eks. hører stemmer, kan man måske spørge mere ind til det, eller til andre ting de har det svært med.
- Spørg fra det nysgerrige sted, og vis at du forstår, at den ramte har det svært.
Spørg gerne ind til hvordan den ramte har det, og til behandlingen.
Selvom det er svært og måske udfordrende, er det vigtigt at blive ved med at spørge ind til både behandling, hvad den ramte kæmper med og føler.
Måske har man som pårørende brug for rådgivning, hvis man f.eks. er forældre eller søskende, rådgivning i forhold til viden om sygdommen eller hvad man har ret til af behandling.
- Som forældre, søskende eller anden nær pårørende, kan man have brug for rådgivning eller psykoedukation.
Vær imødekommende og ikke dømmende som pårørende.
Der er ofte megen tabu og skyld forbundet med at have en psykisk sygdom, hvilket kan være med til at den der er syg isolerer sig.
Det kan have indflydelse på, om man som pårørende "får lov" at være med til samtaler f.eks. i psykiatrien.
Mennesker med psykisk sygdom, kan opleve skyld i forhold til sine pårørende, og vil derfor af den grund, nogle gange undlade at inddrage forældre eller andre nære.
- Det er vigtigt at være imødekommende og ikke dømmende over for personen med skizofreni.
- Følelser af tabu og skyld, kan være medvirkende til at den syge isolerer sig.
Selvomsorg som pårørende
At passe på sig selv som pårørende, kan være en svær balance.
Noget af det sværeste som pårørende, er at passe på sig selv. Det kan nærmest føles som at bestige et bjerg.
Man er ofte under stort pres i meget lang tid, og lever derfor under forhold, hvor egne behov ikke kan dækkes som de ellers ville kunne. Det kan gøre det svært at have overskud til, eller overhovedet at mærke, hvad man selv har brug for eller lyst til.
Er man f.eks. forælder til et barn eller ung, vil man ofte have sit fokus mere på at passe på sin familie, end på sig selv.
Det er en svær balance at gøre begge dele.
Det er dog rigtig vigtigt at blive ved med at øve sig i, at mærke efter hvor langt man ønsker at gå for at hjælpe sin nærmeste, og måske har man selv brug for hjælp og rådgivning, for at kunne finde en bedre balance.
- Det kan være en meget svær balance, både at hjælpe den syge, og passe på sig selv.
- Du kan søge hjælp fra en psykolog, terapeut eller en pårørendeorganisation.
Pårørendegrupper, et frirum hvor du kan møde andre pårørende?
Mange pårørende har stor glæde af at fortælle og dele deres egen historie om at være pårørende, med andre i samme situation.
At høre om, hvordan andre, der står i noget lignende, føler og håndterer alt det svære man kender fra sig selv, kan være både hjælpsomt og helende.
- Det kan være hjælpsomt at møde andre pårørende, der har en nærmeste med skizofreni.
- At møde andre pårørende i en pårørendegruppe, kan mindske oplevelse af at være alene.
- At dele det svære i sit liv med andre, kan hjælpe én til at tage det første skridt til at kunne passe lidt bedre på sig selv.
Råd og vejledning
Råd til pårørende, lidt om relevante foreninger.
Der er flere forskellige foreninger, hvor man kan læse både om psykiske sygdomme, og om hvordan det kan være, at være pårørende.
Foreninger som Sind, og Psykiatrifonden, er foreninger der hjælper både den ramte og de pårørende, og Bedre Psykiatri, er en pårørendeforening, der tilbyder både pårørendegrupper og andre aktiviteter.
- Det kan være hjælpsomt at høre om andres erfaringer som pårørende til en person med skizofreni.
- Du kan søge hjælp og støtte fra en pårørendeorganisation eller en selvhjælpsgruppe.
Den vigtige viden, hvor kan du finde den?
- Det er vigtigt at vide, hvad skizofreni er, og hvordan det påvirker personens dagligdag.
- Husk at skizofreni udvikler sig meget forskelligt, og har et individuelt udtryk.
- Mange der er ramt af skizofreni, er tilknyttet psykiatrien, hvor man også som pårørende kan få rådgivning.
Pårørende til mennesker med skizofreni, hjælp og selvomsorg.
Det er et meget svært sted at stå, når man er pårørende til én med skizofreni.
Det er SÅ vigtigt, at man bliver ved med at have blikket rettet, både mod at hjælpe den der er ramt, og ind mod sig selv, så man ikke selv bliver syg. Der kan også være søskende man skal have øje for og forstå.
Mange pårørende jeg møder, har mest deres fokus rettet mod den syge, og meget lidt mod sig selv.
Når man gennem meget lang tid er i en situation, hvor éns egne behov, kommer nederst i rækken af behov der kan dækkes, kan man til sidst ikke helt mærke sig selv længere.
Det er dog vigtigt, at man ser sig selv som en ressource der også har brug for hjælp, for at kunne blive ved med at være en støtte for den der er ramt. Og for også selv at kunne få plads til at leve, selvom éns kære er syg.
- Husk at ret fokus både ud til den ramte, og ind mod dig selv og egne behov.
- Som pårørende til en person med skizofreni kan du gøre meget for at hjælpe.
- Det er vigtigt at søge den hjælp der er brug for, også til dig selv som pårørende.
Pårørende kan have brug for hjælp til igen at mærke og følge egne behov.
De pårørende jeg møder, har som oftest brug for at tale med én der ikke er en del af sygdommen eller familien. Her kan psykoterapi være hjælpsomt.
Pårørende har behov for at dele de mange svære tanker og følelser de er fyldte af, og der kan være svære oplevelser de har brug for at tale om.
Jeg hjælper blandt andet med at forstå egne følelser og reaktioner, at forstå dem ind i den situation man er en del af, og jeg hjælper med at kunne se andre og nye veje at kunne gå, nye skridt at tage.
Det kan der være brug for, så man bedre kan få overskud til også selv at gøre noget af det man ønsker sig. Også selvom det til en start kun er i de små skridt man bevæger sig.
Husk på, at der er udvikling og proces selv i de små skridt - det er dér håbet er.
