At være pårørende til et menneske med psykisk lidelse

Man kan være pårørende på mange måder, og jeg møder mennesker, der enten har en partner der er sårbar eller syg, eller mennesker der er vokset op med en eller begge forældre, der har en psykisk lidelse.

Ens nære pårørende kan være ramt af én eller flere psykiske lidelser, og måske have en psykiatrisk diagnose. Uanset om der er tale om angst, depression, skizofreni, spiseforstyrrelser, eller anden psykisk sygdom, kan det have alvorlige konsekvenser og stor betydning for, hvordan du som pårørende kan leve dit eget liv.

 Man kan være en ven, nærtstående familiemedlem eller bedsteforældre, og være meget i tvivl om, hvordan man kan hjælpe, eller man kan have svært ved at finde sin plads, i forhold til den der er ramt.

At være vokset op med en forælder der er ramt af psykisk sygdom, oplever mange som rigtig svært.

Måske har sygdommen betydet noget i relationen til din forælder, enten tidligere i dit liv, og måske gør den det stadig.

Måske har du som barn måttet tage et større ansvar end andre børn, skullet støtte din forælder i dennes udfordringer, og der kan være tale om et omvendt forhold, hvor barnet tager ansvar for, og giver omsorg til den voksne.

Måske har din rolle i familien været at skulle søge hjælp, passe på søskende, gøre praktiske ting, og i det hele taget vise omgivelserne at der ikke var grund til bekymring. Også selvom der ikke var trivsel i jeres familie.

Pårørende til psykisk syge kan have tanker og refleksioner som:

• Jeg troede min familie var helt almindelig, indtil jeg så hos andre, hvordan det også kan være.
• Jeg måtte være den voksne i familien fra jeg var ganske ung.
• Da jeg var barn, handlede det om at overleve.
• Hvordan passer jeg både på min pårørende, mig selv og vores relation?
• Hvordan kan jeg leve mit eget liv, selvom min kære er syg?

Psykisk sygdom og pårørendes rolle

Pårørende spiller en afgørende rolle i livet af en person med psykisk sygdom. De kan være en stor støtte og hjælp, men de kan også være udsat for store udfordringer og belastninger. Det er vigtigt at forstå, at pårørende ikke bare er “medlemmer af familien”, men også mennesker med egne behov og følelser.

Når en person lider, kan det have en stor indvirkning på hele familien. Pårørende kan opleve en række følelser, herunder sorg, frygt, skyldfølelse og frustration. De kan også være udsat for sociale og økonomiske udfordringer, som kan være svære at håndtere.

Det er derfor vigtigt, at pårørende får den støtte og hjælp, de har brug for. Dette kan inkludere rådgivning, terapi og støttegrupper. Pårørende kan også have brug for at få viden om sygdommen og hvordan de kan hjælpe deres nærtstående.

Hvordan hjælper man sin pårørende med psykisk sygdom?

Det kan være en udfordrende balance hvordan man bedst yder omsorg og hjælper et menneske med psykisk sygdom. Psykiske problemer kan se ud på rigtig mange forskellige måder, og alle mennesker er forskellige og har forskellige behov for støtte.

Mange pårørende oplever, at det kan det være rigtig svært at mærke, hvordan man hjælper bedst.

Samtidig med at ville hjælpe, kan man være fyldt med bekymring og sorgfuldhed over at opleve sin kæreste, barnebarn eller ven have det rigtig svært. Man kan være bange for at komme til at gøre noget værre, være nervøs for reaktioner fra den der er ramt, og måske forstår man ikke, hvad der sker i forbindelse med sygdommen. Dette kan gøre én i tvivl om hvordan man bedst taler med sin syge pårørende.

Ofte er det dog sådan, at både den der er ramt af sygdom og den pårørende, præges af følelser af at være alene og måske ensomme i situationen, og det kan derfor være hjælpsomt at være nysgerrig på, hvordan man har det hver især. Det kan kræve mod at få spurgt ind til hinanden, og det kan være at den syge ikke altid kan være en del af det, men indimellem vil det måske være muligt.

Mange pårørende har stor skyldfølelse, en følelse der kan påvirke relationen til den der er syg. Den kan påvirke på den måde, at man kan komme til at gå langt ud over egne grænser for at hjælpe, hvilket for nogle udløser stress, angst og stor træthed.

For nogle familier fylder sygdommen så meget, at man som pårørende ikke kan levet sit eget liv, og der kan være brug for, at den støtte den syge får, kommer fra fagpersoner, så man bedre kan passe på relationen til ens kære. Den relation er også dén der kan holde håbet oppe, hos den der er ramt

Det kan være hjælpsomt at tale med andre eller én anden om, hvordan man kan forstå en psykisk sygdom, og sammen finde frem til, hvordan man bedst kan hjælpe og støtte sin pårørende. Den hjælp man giver skal være tilpas, både for den der er ramt af den psykiske sygdom, og for dig som pårørende.

Hvordan passer man på sig selv som pårørende?

Det kan være virkelig svært at passe på sig selv og praktisere egenomsorg som pårørende til en med psykisk sygdom.

Det er ofte sådan, at ens nære pårørende har været syg over længere tid, måske har man været i forbindelse med både behandler og psykiatrien, og i det hele taget prøvet rigtig mange tiltag af. For mange tager det en del tid før man får hjælp, og som pårørende hjælper og støtter man alt det man kan.

Når man er i noget over lang tid, kan det være svært at se hvordan man tager vare på sig selv. Selvom man har indsigt og erfaring med at være pårørende, kan man have glæde af en nær relation, hvor man kan fortælle om de tanker man går med, og hvordan man har det.

Der kan være brug for én der støtter en i at stå med de udfordringer der præger hverdagen.

Det kan være både vigtigt og helende at dele det med andre eller én anden. For nogle vil det senere i livet være udfordrende at mærke egne grænser og behov, hvilket kan vise sig tydeligere, når man selv skal drage omsorg og tage ansvar for sin egen familie. Man kan sige, at der er virkninger af det man oplevede som barn, der kan spænde ben for én i voksenlivet.

Måske du har brug for et forløb kun for dig, eller måske du har brug for at tale med andre i samme situation. Mange steder findes der samtalegrupper for pårørende.

Hvordan kan jeg hjælpe?

Jeg har stor erfaring med at hjælpe pårørende, både når man er et meget kaotisk sted i sit forløb, og når der er mere ro på situationen. Det kan være forskelligt om man er et sted hvor man kan arbejde med sig selv, eller der er mere brug for støtte til en akut situation, hvor det også er rådgivning der er brug for. Jeg hjælper med det der er vigtigt for dig.

Jeg har erfaring både fra individuelle samtaler, og fra samtalegrupper med pårørende, hvor jeg tilbyder terapeutisk støtte.

I terapien hos mig vil jeg hjælpe dig med at være nysgerrig på de oplevelser du har med dig. Vi taler sammen om hvordan de påvirker dig idag, og i det hele taget hvad du gerne vil arbejde med, og hvad du har brug for støtte til.

Vi kan gå på opdagelse i, hvordan det har været at være dig, hvad der har været svært, hvordan det påvirker dig nu og hvilke færdigheder du har fået med dig, som kan være hjælpsomme i dag.

Det kan være, det er vigtigt for dig at tale om dit forhold til din pårørende i dag, og måske også hvor meget og hvordan du ønsker at blive inddraget.

Jeg vil kunne hjælpe dig med at arbejde med at blive klogere på dine egne grænser og behov, som måske har været skubbet i baggrunden gennem lang tid.

For nogle pårørende, har dét der er sket betydet, at de må tage afstand fra deres forældre i kortere eller længere tid. Det kan være en meget stor og svær beslutning, som også er forbundet med mange tabuiserede følelser. Her kan det være hjælpsomt at vende alt det der kan fylde for dig.

Sammen kan vi, som noget meget vigtigt, arbejde med at få øje på og tale om, hvordan dine drømme kan komme tydeligere frem, og hvordan du kan nå de drømme du gerne vil.

Hvilke rettigheder har nære pårørende?

At være pårørende når der er psykisk sygdom i familien, giver ofte anledning til at tale om, om man som pårørende ingen rettigheder har. Det har man, men det kan være både svært og også fyldt med dilemmaer, hvordan man bedst finder ud af det, og hvordan man gør brug af sine rettigheder.

Ofte hører jeg mennesker fortælle om hvordan de ikke kan få noget at vide om hvordan den syge har det, hvad de tilbydes af hjælp osv. Som pårørende kan man have brug for at høre om det fra f.eks. en behandler eller læge, men det er ikke sikkert man kan få samtykke fra den der er ramt. Det kan stille én et rigtig svært sted. Det er dog vigtigt at huske, at man altid må videregive sine tanker og bekymringer til behandlere, f.eks. i Psykiatrien.

Flere foreninger tilbyder rådgivning, hvilket det kan være godt at gøre brug af.

Foreningen Bedre Psykiatri, henvender sig specifikt til pårørende til mennesker med psykisk sygdom. De tilbyder også information om relevant lovgivning, som kan være nyttig for pårørende.

Støtte til pårørende

Der er mange forskellige former for støtte til pårørende. Her er nogle eksempler:

• Rådgivning: Pårørende kan få rådgivning fra en professionel, som kan hjælpe dem med at forstå psykisk sygdom og hvordan de kan hjælpe deres nærtstående.
• Terapi: Pårørende kan også få terapi, som kan hjælpe dem med at håndtere deres egne følelser og udfordringer.
• Støttegrupper: Pårørende kan deltage i støttegrupper, hvor de kan møde andre pårørende og dele deres erfaringer og følelser.
• Viden: Pårørende kan også få viden om psykisk sygdom og hvordan de kan hjælpe deres nærtstående.

Det er vigtigt at huske, at pårørende ikke bare er “medlemmer af familien”, men også mennesker med egne behov og følelser. De har brug for støtte og hjælp, og det er vigtigt at give dem den støtte og hjælp, de har brug for.