Styrk dit forhold som ADHD voksne pårørende: Praktiske råd 

af  Anne Solgaard

Gode råd for ADHD voksne pårørende: Hvordan du kan hjælpe og finde støtte i hverdagen

Select Dynamic field

Forståelse af diagnosen ADHD og dens påvirkning på pårørende

ADHD er en udviklingsforstyrrelse i hjernen, der viser sig ved forskellige symptomer som f.eks. koncentrationsbesvær, at personen kan have svært ved at fastholde sin opmærksomhed, og ved hyperaktivitet.

Det er vigtigt at sige, at selvom der er symptomer der kendetegner diagnosen, er udtrykket og udfordringerne hos den enkelte ganske forskellige. Det har både noget med graden af ADHD at gøre, og med relationer og de livsvilkår man har i sit liv. Det indeholder en stor kompleksitet.

Der er særlige symptomer der skal være tilgodeset for at opfylde diagnosen, og kalde det en psykisk lidelse. Det handler både om graden af udfordringer, i hvor stort omfang det påvirker ens liv i dagligdagen og på hvor mange områder som skole, arbejdsliv osv. der er påvirket af udfordringerne.

Jeg arbejder især med at hjælpe pårørende til mennesker med psykisk sårbarhed eller sygdom, f.eks. ADHD eller ADD.

Du er velkommen til at få en gratis og uforpligtende snak her.

Hvordan kan symptomerne på ADHD være?

Nogle af de symptomer der oftest er genkendeligt hos mennesker der har fået diagnosen ADHD er, at de kan have vanskeligt ved at fokuserer og regulerer opmærksomheden. De kan også have svært ved at fastholde koncentrationen, og deres evne til at planlægge frem i tiden kan være påvirket.

Der vil også være en grad af uro, enten indre uro eller mere kropslig uro som er synligt for omgivelserne. For nogle med ADHD, vil de opleve at have svært ved at kontrollere de impulser de får, og der kan være en større grad af risikovillighed, end hos andre.

Man kan få diagnosen ADD, der indeholder de samme symptomer som ADHD, bortset fra den mere hyperaktive og urolige del.

Nogle af de virkninger der kan følge med en diagnose som ADHD kan være søvnforstyrrelser, man kan have svært ved at indlære, man kan opleve motoriske vanskeligheder, og forstyrrelser i sin adfærd.

Fordi mange er pressede, og kan opleve det svært at filtrerer de mange sanseindtryk og stimuli fra omverdenen, kan man udvikle angst og depression af disse følgevirkninger.

ADHD eller ADD hos voksne.

Der er for tiden stort fokus på voksne med ADHD, især fordi en del først bliver udredt som voksne, og derfor kommer sent i behandling.

Det kan have stor betydning for måden at opleve sig selv på, og mange beskriver både en lettelse ved at få at vide at der kan være mulighed for at få hjælp, samtidig med at de kan opleve mange tanker om, hvordan deres liv kunne have været, hvis de havde vidst det langt tidligere.

De kan opleve en ambivalens af glæde og lettelse, og tristhed og sorg over det der har været svært, og de udfordringer de har haft gennem tiden.

Udredning for ADHD eller ADD foregår enten i psykiatrien, eller hos en praktiserende psykiater.

For nogle vil den hjælp de har brug for, være støtte til at skabe overblik og struktur i hverdagen, mens der for andre også vil være brug for støtte i form af medicin.

  • Der er for tiden meget fokus på ADHD hos voksne.
  • Mange med ADHD kan have brug for medicinsk behandling.
  • At opdage, at de udfordringer man har haft kan skyldes ADHD, kan for mange opleves ambivalent.
  • Der udredes for tiden også en del, især kvinder, for ADD.

Pårørende kan påvirkes af ADHD.

Jeg arbejder især med pårørende til mennesker med psykisk sårbarhed eller psykisk sygdom.

At være pårørende til én med ADHD eller ADD, uanset om man er forælder, søskende, partner eller på anden måde nær relation, kan opleves både udfordrende og opslidende.

Man kan have brug for at søge hjælp til alt det svære, både praktisk, og til svære tanker og følelser man kan være fyldt op af.

De fleste pårørende jeg møder, har mere fokus på at hjælpe den ramte end på sig selv, hvilket er både forståeligt og helt naturligt.

Med tiden kan det være svært at mærke egne behov, og at kunne følge dem.

Mange pårørende mærker en overbelastning, og føler der er meget at holde styr på for at hjælpe den ramte.

Det efterlader ikke tid og overskud til at man kan hjælpe sig selv.

Det er dog lige så vigtigt at kunne forstå egne følelser og reaktioner, som det er at kunne forstå og forholde sig til det menneske der er ramt og som man er tæt på.

  • Husk, at selvom man har den samme diagnose, kan udtrykket og udfordringerne være forskellige.
  • Det er vigtigt både for den ramte og de pårørende, at forstå hvad sygdommen kan betyde, her kan undervisning - psykoedukation være en hjælp.
  • Mange pårørende har brug for samtaler, enten med en psykolog eller psykoterapeut, for at kunne passe på sig selv og egne behov.

Hvordan kommunikerer jeg bedst med én med ADHD?

Uanset om man er forælder, søskende eller partner til én med ADHD, vil man kunne opleve en anderledes hverdag end med andre børn, eller i andre familier.

Da nogle af symptomerne kan være, at det kan være svært at planlægge og strukturere hverdagen, at blive ved det man er igang med, eller at have overblik, vil det også ofte være det man som pårørende bemærker, og vil kunne hjælpe med.

Det at man er ramt af noget svært der kræver at man har brug for hjælp af andre, kan for mange føles både svært og skamfuldt. Det er derfor meget sårbart, og kan udløse uenigheder eller konflikter, når man skal tale om det, eller gerne vil hjælpe.

At man har ADHD er ikke ensbetydende med, at man ikke både kan øve sig i det svære eller blive bedre, så det kan være en svær balance, både at tale om udfordringerne og at hjælpe tilpas.

At tale fra det nysgerrige sted.

Noget af det jeg hjælper pårørende med, kan være at tale fra et ikke dømmende og vurderende sted, men det mere nysgerrige sted.

Det er rigtig vigtigt som pårørende at være imødekommende, og ikke dømmende eller vurderende i forhold til den ramte. At kunne stille sig til rådighed fra det nysgerrige sted, er med til at passe på relationen, især når det er voksne med ADHD.

Det kan være svært, fordi man måske mange gange har oplevet udfordringer for den ramte, men for at der kan ske en udvikling hos alle parter, kan det være vigtigt at tale et andet sted fra.

  • Det kan være sårbart at skulle modtage hjælp fra andre, især som voksen.
  • Som pårørende kan det være udfordrende at balancere, hvordan man hjælper bedst.
  • Det er vigtigt som pårørende at passe godt på relationen, at tale fra det nysgerrige og omsorgsfulde sted, kan være med til det.
  • Fra det nysgerrige sted kan man tale om hvad der er fælles opgaver, f.eks. i et parforhold.
  • Fra det nysgerrige sted, kan man tale om, hvordan man kan skabe struktur, der kan hjælpe med at holde opmærksomheden på det der skal ske i dagligdagen.

Som pårørende kan man hjælpe med at få øje på fordelene ved ADHD

Det er vigtigt som pårørende at hjælpe den ramte med også at få øje på alt det der går godt, og alle de steder hvor ADHD kan være en fordel. Mange med ADHD er meget vedholdende omkring interesser de brænder for, og kan også være rigtig gode til at få nye ideer.

Nogle oplever at arbejde i et højt tempo i et stykke tid, hvorefter de "brænder" ud. Det kan derfor være godt at anerkende det gode i det høje tempo, og samtidig være støttende omkring at der er brug for pauser.

Pårørende der søger hjælp hos mig, hjælper jeg med, både at få øje på de udfordringer de oplever, og også at få blik for dét som også kan være fordele ved ADHD diagnosen. Det kan være svært at få øje på, men udviklende både for den ramte og den pårørende.

Pårørende til mennesker med psykisk sygdom f.eks ADHD kan have det svært.

Som pårørende kan man opleve at blive fyldt med tanker og bekymringer. Følelser som magtesløshed, skyld og sorg kan for nogle være overvældende. Her hjælper det ofte at dele tankerne med en som kender til det og ved hvordan du undgår at det bliver endnu værre. Du er velkommen til at få en uforpligtende snak her.

Mange pårørende, f.eks. forældre, en partner eller anden nær relation, kan være så meget en del af den ramtes hverdag, at man må hjælpe mere end man har overskud til. Måske er man også meget i tvivl om hvordan man hjælper bedst, og hvor meget man skal hjælpe.

Det kan være rigtig vigtigt at få hjælp som pårørende, hjælp til at man får ansvaret givet tilbage til den ramte, eller videre til anden form for hjælp, f.eks. behandlingen den ramte gerne skal have.

Som pårørende er det vigtigt at huske:

  • Pårørende kan opleve at skulle hjælpe mere end de har overskud til.
  • Som pårørende kan man have svære følelser som magtesløshed, skyld og sorg.
  • Pårørende er i en svær situation gennem meget lang tid, - det er naturligt at det er svært at passe på sig selv.
  • Det er rigtig vigtigt, at man deler med andre hvordan man har det, enten ens netværk eller måske en pårørendegruppe.

Strategier for at håndtere hverdagen, - også som pårørende.

  • Tal om, hvordan du som partner kan hjælpe, når overskuddet er lavt, husk at tale fra det nysgerrige sted.

  • Tal også om, hvordan du som pårørende kan hjælpe med at få øje på de gode mestringsstrategier.

  • Skab struktur som familie, hvis du bor sammen med den ramte. En struktur der også er god for dig som pårørende.

  • Hav øje for, hvornår du hjælper mere end du selv som pårørende har overskud til.

  • Del med andre, hvordan du som pårørende har det - det vi kan dele, kan vi hele.

Mange pårørende til mennesker med psykiske lidelser, har brug for viden og et netværk.

  • Mange kommuner har tilbud til pårørende, f.eks. grupper for andre pårørende.

  • Der kan være tilbud om temaaften og oplæg med vigtig viden.

  • Måske du har brug for samtaler med en psykolog eller en psykoterapeut.

  • Der kan være hjælp og støtte at hente i f.eks. foreninger der retter sig mod en bestemt lidelse, f.eks. mennesker med ADHD

Godt at huske som pårørende.

Mange pårørende jeg møder, oplever sig ganske alene i deres svære situation. Selvom de har et godt netværk af familie og venner, kan det være svært at forklare hvad man står midt i, og hvorfor man handler som man gør.

At finde fællesskaber eller støtte til sig selv som pårørende, kan hjælpe til at man bedre kan stå i det svære, og også samtidig kan få plads til at leve sit eget liv, med de håb og drømme man selv har.

  • Det er naturligt og giver mening, at mange pårørende oplever sig alene i den svære situation.

  • Mange pårørende oplever det hjælpsomt og helende at være i fællesskab med andre pårørende.

  • Det er vigtigt at få hjælp til at kunne holde fast i egne håb og drømme - også som pårørende.

Læs også om...